Thea

23/12

Jeg har fået det lidt bedre, men snupper lige torsdag og fredag med morfar derhjemme. Så virker jeg også klar fredag til at møde hverdagen igen – sikken drøj omgang sygdom. I weekenden er vi i sommerhuset, og jeg er ude at kælke. Jeg hviner og griner lige indtil mor løber for hurtigt og kælken krænger til siden, og jeg lander i en kæmpebunke sne med hovedet nedad og Frederik ovenpå. Øv, nu er jeg slet ikke vild med sne mere, og heller ikke kælke. Ellers går jeg rundt og siger “Moar” hele tiden. Jeg lever stort set af yoghurt. Hver eftermiddag kravler jeg op i min stol og signalerer tydeligt til mor, at nu vil jeg have yoghurt med havregryn. Jeg forsøger også at fodre mor og hvis hun nægter at tage mod yoghurten (eller fx opbløst brød), bliver jeg meget vred og kaster med maden. Ellers hygger vi godt i sommerhuset i weekenden, hvor jeg danser rigtig meget til alt musikken. Søndag tager vi til Ikea hvor Frederik og jeg leger så godt, skjul mv. Siden kører vi til moster Lena, hvor jeg leger godt med alle de andre. Mandag til onsdag er jeg i vuggestue igen, og det går godt- Jeg er omsider rigtig rask nu og jeg er rigtig glad for at være der.

16.12

Ak, ak, ak. Jeg er stadig syg og hoster, så fredag tager mor mig med til læge. Og ak, lige præcis den dag virker jeg så til gengæld i topform og løber og leger. Lægen siger, at jeg ikke har lungebetændelse, som mor og far var bange, og at det bare er en ond virus. Pyha, det var godt. Fredag og lørdag er far til fest. Derfor sover mor, Frederik og jeg sammen, og det fungerer ikke så godt. Vi kommer nemlig til at vække hinanden hele natten, så ingen af os får lukket et øje. Lørdag dag er vi i Fields, hvor vi ser Hr Skæg optræde – jeg sover dog under det meste af showet. Og søndag er vi hos farfar, hvor jeg er helt klatøjet og sløj, men ikke rigtig får sovet. Så mandag er jeg syg igen, og far er hjemme hos mig, indtil frokost hvor farmor kommer og passer. Og mandag aften kommer morfar så over, og så passer han mig resten af ugen. Den virus som jeg har opsnappet nu, lader til at være endnu værre end sidste uge, og jeg ligger bare hele dagen på sofaen med tommelfingeren i munden. Heldigvis kvikker jeg dog lidt op onsdag aften, hvor jeg for første gang drikker lidt og spiser. Puha, bare jeg dog er ved at blive rask. Det er også onsdag, at mor og far lokker mig til at spise lidt is, og derfor lærer jeg at sige is – det lyder som “iiiiii”. Ellers så kalder jeg meget “moaaaar”, brøler “nej” og siger dyrelyde.

5.12

Mor er på Island, og jeg hygger med far og Frederik. Lørdag er der fest på fars arbejde, og vi jeg får et kasseapparat. Det er jeg rigtig glad for. Da mor kommer hjem, får jeg gaver. Dem kan jeg også rigtig godt lide. Desværre er jeg blevet syg, da mandagen melder sig. Og mor må blive hjemme hos mig. Hun beholder også Frederik hjemme, og så går vi en lang tur, så jeg kan sove. Turen tager os helt til Tivoli, hvor vi lige er inde at kigge, mens jeg sover. Da jeg vågner, får jeg en tur i veteranbilerne og ser fisk i akvariet, før vi tager hjem. Tirsdag er far hjemme med far, og så kommer farmor om eftermiddagen. Og onsdag er jeg så i Glostrup, hvor morfar passer mig sammen med Konrad som også er syg. Jeg sover slet ikke, hoster meget, har høj feber. Det er noget rigtig skidt. Jeg kan dog godt lege lidt i løbet af dagen – det er mest om natten, at det går galt.

PS mor og far har været til samtale om mig i vuggestuen: vuggestuens personale siger, at de er så glade for mig, jeg er så glad og sød, men også lidt skrap, har god humor, er superdygtig motorisk og en rigtig kærlig lille pige, som giver store mys og kram. så der var mor og far da lige lidt stolte. de sagde dog også, at mor og far godt må være lidt faste over for mig og sige jo, når jeg siger nej – fx til at gå op af trapperne eller spise skorpoer. Som om – de ved slet ikke hvor skrap jeg er!

27.11

De der dræn har nu ikke givet mig mere appetit på at sove igennem. Desværre. Så er det godt, at jeg har appetit på så meget andet gode grin, kram, leg og ikke mindst yoghurt. Mangen en dag efter vuggestue kan jeg fortære næsten en hel liter med havregryn. Jeg er begyndt at plage om at få honning på – jeg lærer hurtigt af ham Frededrengen. Fredag nat vågner jeg kl 1.30 og græder helt utrøsteligt i to timer. Mor og far ringer til sidst til vagtlægen. Det virker heldigvis, for kort tid efter falder jeg til ro, uden vagtlægen er kommet. Lørdag er jeg til juletræsfest med farmor og Christian på Christians arbejde. Det er rigtig hyggeligt – jeg får en gave og spiser honningkage. Mums. Søndag er jeg bare hjemme med far og hygge – det er rigtig dejligt. Mandag kommer farmor på besøg og hun får store kram og kys.

21.11

Fredag tager vi til Glostrup, hvor mormor og morfar er på besøg. Det er hyggeligt, og jeg kaster mig vanen tro i morfars arme. Og jeg får skam også tigget mig til lidt fredagsslik. Det er bare guf. Vi beslutter os for at sove derude. Mormor er rar og forsøger at lægge mig. Det er dog ikke nogen succes, selv om jeg er træt, vil jeg ikke sove og skriger som en stukket gris. Så jeg får lov at komme op igen. Søndag er jeg til messe med farmor. Det er hyggeligt, selv om jeg klynger mig lidt til far. Tirsdag er så den store dag, hvor jeg skal have lagt dræn i ørerne. Det viser sig, at der er en del væske, så det er sørme godt, at det kommer ud. Operationen går fint, så jeg kan komme i vuggestue næste dag. Der ringer de dog og beder far om at hente mig, da jeg i løbet af dagen bliver træt og pjevset og ikke vil hverken spise eller drikke. Da jeg kommer hjem til mor, får jeg is og smoothie – og det hjælper lidt på appetitten. Jeg har nemlig nok ondt i halsen som mor, som heller ikke kan hverken spise eller drikke. Heldigvis går det bedre allerede dagen efter, og jeg kan komme i vuggestue igen.

16.11

I weekenden er vi i sommerhus og vanen tro vil jeg gerne være udenfor hele tiden. Så der bliver gynget og leget i sandkasse til den store guldmedalje. Ugen efter er det tilbage til vuggestuen. Mandag er vi på besøg hos farmor og jeg løber rundt og leger med farmor og Christian. Jeg er stadig en skrap lille dame, som pure nægter at gå hverken op eller ned af trapper. Jeg elsker stadig at synge og kan forlange at høre 3 små aber rigtig mange gange, og så skal krokodilllen komme og fange mig. Og så griner jeg bare helt vildt!

6.11

Jeg elsker at stikke mine tæer i fars hoved, og så skal han sige “Puuh, sure tæer!”. Jeg hviner af fryd og skriger af grin. Ellers er min største hobby at løbe efter Frederik og Viona og forsøge at lege med. Jeg er faktisk ret god til det, selv om de er lidt strenge ind i mellem og driller. Nå ja, den hobby er skarpt forfulgt at af tigge fredagsslik hos Frede. Jeg er i øvrigt så god til at fortælle alle de ting som jeg ved. Når mor og far siger trut, så løber jeg efter min Elmer elefant, som jeg kan trække efter mig. Da mor en dag siger Uh, løber jeg hen og henter en bog, hvor der et billede af en ulv. Jeg er i det hele taget blevet rigtig glad for bøger og elsker at læse dem før sengetid, fx kigge efter Plet der skal spise. Det er så spændende, om han er i skabet eller under trappen. Faktisk så spændende at jeg nogle gange springer frem til kurven, hvor han gemmer sig, hvorefter jeg siger smaskelyde for at vise, at han skal spise.l

29.10

Endelig har mor og far fattet det. Når jeg peger med fingeren taler jeg om larve/sommerfulgl sangen. Og så elsker jeg 3 små aber sangen, hvor jeg nynner med og peger “æh bæh, du kan ikke fange mig”. Ellers sover jeg rigtig dårligt for tiden og kan hverken puttes eller sove særlig godt i løbet af natten. Til gengæld tager jeg mig en god skraber i vuggestuen på 3 timer, hvor jeg faktisk bliver vægget af pædagogerne kl 15. Og så elsker jeg at lege gemmeleg. Jeg løber hen og gemmer mig og så skal jeg findes, det er så hyggeligt. Og nå ja, så elsker jeg at løbe Frederiks agilitybaner igennem. Jeg er en rigtig pyntedukke og tager ivigt halskæder, efterladt tøj der ligger på gulvet samt alt hvad der ligner huer på. Det kan jeg bruge ganske lang tid på at hygge mig med. Jeg er ellers også en rigtig morpjevs for tiden. Jeg kan slet ikke tåle, at hun går fra mig. Og hvis far så byder sig til, så siger jeg vredt “Hmm” og ser gennem ham.