Blog Image

Thea

År 0 uge 42

Dagbog Posted on Sat, May 15, 2010 21:45:11

10 og 7/5

Jeg er rigtig mobil, og kan nu selv sætte mig op, når jeg ligger på maven. Og hvis mor er ude af syne, så kryber jeg på jagt efter hende – fx ud i køkkenet eller på toilettet. Og jeg griner højt og smiler stort til alle. I weekenden er vi i sommerhuset, og jeg er ude at gynge i min babygynge. Og søndag er vi hos farmor og Christian. Det er skønt at blive nusset af farmor og Christian, og Mia og Kim kigger også forbi og nusser mig. Vi er i denne uge også et besøg hos lægen med maven, men lægen mener bare, at jeg skal have endnu mere laktulose. Øvbøv. Om onsdagen tager vi til Sverige. Det er pragtfuldt at blive hygget om af mormor og morfar og lege med fætrene og kusinen. Og det er et dejligt stort hus, som jeg rigtig kan krybe omkring i. Tænderne er ikke brudt igennem endnu, men er stadig på vej. Og så er jeg begyndt at pege på ting for at vise ting – fx når vi læser bogen om Køkkenmusen, så griner jeg højt og peger på musen, så mor kan se den.



År 0, uge 41

Dagbog Posted on Fri, May 07, 2010 22:29:44

29/4

Så er mine første tænder på trapperne – man kan se dem lige under gummen. Jeg snakker og synger rigtig meget og er utrolig god til at gengive ord. Det bliver både til “hej”, “bøh” og meget andet. Jeg griner helt vildt højt, når der bliver lavet spas, både hvis jeg bliver kildet på maven, der synges sange jeg kan lide og (især) når Frederik laver fis med mig. Jeg kryber stadig rundt på gulvet og det går sørme stærkt efterhånden. Og så øver jeg mig stadig i at vinke. Nogle gange ligger jeg fx og vinker, når jeg skal sove. Og så er jeg stadig en bandit, som ikke sover. Jeg bliver puttet kl 19.20 og vågner ofte igen flere gange – fx kl 22, 0, 2 og 5. Det er noget værre noget. Men mit humør er stadig højt, Jeg er måske ved at blive vegetar – jeg elsker broccoli, blomkål og fisk – mens kød ikke er så meget mig. Det bliver sendt ud af munden igen.



År 0, uge 40

Dagbog Posted on Fri, April 30, 2010 22:05:53

25 og 22/4

Jeg er med mor til teori undervisning til kørekort denne uge. Og jeg charmer alle eleverne og især læreren. Jeg kryber stadig rask afsted hen over gulvet for at få fat i spændende ting. Især ledninger og Fredes små stykker legetøj har min interesse. Så mine forældre er ved at få grå hår i hovedet. Så nu har jeg lært at forstå ordet “nej”. Hvis mor siger “nej”, så stopper jeg, hvad jeg gør og kigger på hende. Det er dog næsten altid sikkert, at jeg tager den spændende (forbudte) aktivitet op igen, hvis muligt. Derudover er jeg bare så sød til at dele. Lækre opløste brødstumper forsøger jeg gladeligt at mase ind i mors mund. Og jeg hviner af fryd, når det lykkes. Lørdag er jeg til bryllup hos Bartek og Anne, hvor jeg synger og snakker i kirken, så alle gæsterne vender sig og smiler. Ja, idet hele taget får jeg bare så meget ros. Når vi går tur med barnevognen, står i butikker eller lign, så smiler jeg stort til alle folk, så de spontant udbryderr: “Sikke hun smiler” “Sikek nogle flotte øjne”. Jo jo, jeg kan sno de voksne om min finger. Jeg er stadig en morbebs og foretrækker, at hun er der hele tiden. Jeg græder, når hun går. Men hvis hun blot er væk, uden jeg har opdaget det, kan jeg godt hygge mig lidt. Så bliver der først ballade, når hun kommer igen. Og så er jeg meget kærlig og elsker at ligge og putte mig ind til mor. Sidst men ikke mindst har jeg fået nogle seje røde solbriller.



År 0, uge 39

Dagbog Posted on Sun, April 25, 2010 22:42:00

15/4 og 18/4

I denne weekend holder far fødselsdag med masser af gæster. Jeg nyder det og vil overhovedet ikke høre tale om at sove i løbet af dagen. Der er jo fest. Jeg øver mig meget i at sigeg lyde og tale. Især “O” som jeg sidder og puster i barnevognen. Jeg er rigtig god til at gengive lyde, og den anden dag sagde jeg “bang-bang” (lærenem!) og “hej”. Maven døjer jeg stadig med, og den gør, at jeg er noget forsigtig med at bevæge mig for meget og mest kommer baglæns. Om torsdagen giver min mor mig dog noget microlax for maven, og vupti så kryber jeg fremad til alle de spændende ting, og sætter mig og kravler frem. Det går hurtigt, når maven ikke driller.



År 0, uge 38

Dagbog Posted on Wed, April 14, 2010 22:13:08

11/4 og 9/4

Jeg kan ikke få armene ned. Bogstavelig talt. Jeg holder konstant armene i vejret og satser på, at nogen ser, hvor dygtig jeg er. Og jeg skraldgriner stolt, når Frederik eller de andre fortælle mig, hvor dygtig jeg er. Mandag fejrer vi fars fødseldag. Det er så hyggeligt, og jeg griner og holder armene i vejret. Om aftenen skal mor og far ud at spise, og farmor og Christian passer mig og Frederik. Og jeg sætter dem på en prøven. Først vil jeg slet ikke puttes af mor, men græder og græder. Kl 22 vågner jeg op for første gang og klager mig. Og kort tid efter er jeg spilvågnen. Jeg ligger lidt og putter på Christians mave, men inden længe er jeg ked af det og pylrer. Og da mor og far kommer hjem, hikster jeg og ser urolig ud. Men så bliver jeg glade, da de kommer. Nej, jeg er ikke så nem at passe. Jeg har virkelig seperationsangst. Skoldkopperne var i øvrigt en drøj omgang, og jeg har rigtig mange knopper. Heldigvis løjer de af mod slutningen af uge. Det er sørme dejligt, for så kan jeg ikke smitte andre mere.



År 0, uge 37

Dagbog Posted on Thu, April 08, 2010 20:57:35

5/4 og 7/4

Vi er i Jylland det meste af påsken for at fejre morfars fødselsdag. Det er hyggeligt, og jeg møffer rundt på tæppet hos mormor og morfar med numsen i vejret. Det er hårdt at lære at kravle! Humøret er fortsat højt, og jeg griner og snakker og charmer. Da vi når frem til tirsdag, begynder jeg at få nogle knopper. Og ak og ve, onsdag morgen er jeg helt dækket af skoldkopper. Det klør især omkring øjet, som jeg klør og kradser i. Jeg vender og drejer migm, når jeg skal sove – især om natten er jeg meget vågen. Heldigvis er humøret højt i løbet af dagen, selv om jeg også der har svært ved at sove. Og nå ja, så har jeg lært at række armene i vejret for at vise, hvor stor jeg er!



År 0, uge 36

Dagbog Posted on Sun, April 04, 2010 22:54:17

27/3

Jeg øver og øver mig i at komme frem. Og det går da også bedre og bedre – selv om jeg stadig ofte kommer bagud i stedet frem. Og det gør mig rigtig sur! Men til gengæld snakker jeg derudaf: “baba” og “mama” og meget mere. Og mor er helt klart “mama”. Jeg er meget morpjevset og hver gang mor kommer ind i et rum, vender jeg mig efter hende og kan slet ikke tænke på andet. Morfar hygger med os i denne uge, og jeg charmer og griner til ham. og jeg sover nogle pragtfulde lure udenfor i den friske luft. Om natten er jeg en værre bandit. Jeg vågner ca hver tredje time og vil spise. Får jeg ikke noget at spise, græder jeg helt vildt højt og utrøsteligt – sågar med vand. Så nu har min mor og far besluttet at de lader mig få min vilje lidt endnu. Jeg får mere og mere lov til selv at spise min mad. Små rugbrødshaper, broccoli og blomkål, som jeg selv samler op med mit pincetfingergreb. Jo, det er sagen. Så nu er jeg blevet mere interesseret i at spise igen. Maven volder stadig bøvl, så jeg får stadig laktulose.



År 0, uge 35

Dagbog Posted on Thu, March 25, 2010 21:49:29

19/3, 17/3 og 15/3

Så er jeg helt ovenpå igen. Dejligt! Søndag er vi til fødselsdag hos Christian. Det er festligt, og jeg får lov til at sidde og guffe en bolle med smør helt selv. Mums. Mandag kommer sundhedsplejersken og laver Boel prøve på mig. Den klarer jeg med bravur. Hun vejer og måler mig også, og jeg vejer det samme, som da jeg var ca seks måneder: 71 cm og 8,2 kg. Men jeg er i fin trivlsel, så der er ingen grund til bekymring der. Frederik er hjemme med skoldkopper, så det er spændende, om jeg nu også får det. Jeg får mere og mere lov til at spise selv. Kartofler og meget andet sidder jeg og gnaver af. Det er skønt og laver et dejligt svineri på bordet, som jeg kører hænderne rundt i. Mums! Jeg øver mig stadig i at kravle, men da jeg løfter benene kommer jeg kun baglæns. Pokkers. Onsdag kommer morfar og skal hjælpe med at passe mig og Frederik. Vi tager i sommerhus, og det er pragtfuldt vejr og jeg sover ude i den friske luft. Jeg blærer mig også lige og viser morfar, hvor dygtig jeg er blevet til at klappe og vinke. Vi leger nemlig cirkus på gulvet og klapper hver gang der er en optræden der er færdig.



« PreviousNext »