27/3
Jeg øver og øver mig i at komme frem. Og det går da også bedre og bedre – selv om jeg stadig ofte kommer bagud i stedet frem. Og det gør mig rigtig sur! Men til gengæld snakker jeg derudaf: “baba” og “mama” og meget mere. Og mor er helt klart “mama”. Jeg er meget morpjevset og hver gang mor kommer ind i et rum, vender jeg mig efter hende og kan slet ikke tænke på andet. Morfar hygger med os i denne uge, og jeg charmer og griner til ham. og jeg sover nogle pragtfulde lure udenfor i den friske luft. Om natten er jeg en værre bandit. Jeg vågner ca hver tredje time og vil spise. Får jeg ikke noget at spise, græder jeg helt vildt højt og utrøsteligt – sågar med vand. Så nu har min mor og far besluttet at de lader mig få min vilje lidt endnu. Jeg får mere og mere lov til selv at spise min mad. Små rugbrødshaper, broccoli og blomkål, som jeg selv samler op med mit pincetfingergreb. Jo, det er sagen. Så nu er jeg blevet mere interesseret i at spise igen. Maven volder stadig bøvl, så jeg får stadig laktulose.
