Thea

25/7

Så er min første uge gået. Jeg er en rigtig rar lille pige, som mine forældre har lidt svært ved at få til at falde i søvn i starten. Jeg vil godt sove i min lift om dagen – faktisk sover jeg hele dagen. Men om natten vil jeg spise hele tiden, og hvis jeg bliver lagt ned i min lift græder jeg og vil op igen. Det går dog bedre mod slutningen af ugen. Jeg døjer lidt med puds i øjnene – ganske som min storebror gjorde, da han var spæd. Jeg har desværre ikke fået noget navn endnu – men det falder forhåbentligt snart på plads. Jeg elsker at sove på siden, og vender mig om på siden, hvis jeg kan komme til det, og så må mine forældre lægge mig tilbage på ryggen. Jeg løfter også hovedet meget og kigger mig nysgerrigt omkring. Jeg har sågar vendt mig fra ryg til mave – godt nok på en lidt skrånende madras. Det blev jeg meget forskrækket over og gav mig til at græde. Og så er jeg i øvrigt frygtelig kilden – både i siden og under fødderne.

Så er dagen endelig kommet, hvor jeg skal fødes, og jeg sparker rigtig hårdt i mors mave. Jeg er klar til at komme ud! Desværre bliver min debut i verden lidt forsinket, da de har travlt på hospitalet, så jeg må vente et par timer med at komme ud. Selve fødslen går fantastisk godt. Da jeg kommer ud af maven, udbryder lægen – “Nej, hvor er hun smuk. Hun har fået operationssygeplejersken til at falde helt i staver!” Jeg skriger hurtigt efter fødslen, men skal alligevel lige have suget noget slim ud af halsen – og så er jeg ellers klar til livet!