20-11
I denne uge smutter jeg med toget til Jylland sammen med mor og Frederik. Det klarer jeg rigtig fint, og jeg falder endda lidt i søvn i toget, mens jeg bliver vugget i voksiposen. Det er hyggeligt hos mormor og morfar, og de er helt overraskede over, hvor nem jeg er, i forhold til da jeg var på besøg sidst og bare ville spise og ligge i mors favn hele tiden. Jeg er faktisk rigtig glad og nem – bortset fra hvis nogen forsøger at ligge mig ned. Det vil jeg ikke finde mig i! Jeg vil helst sidde eller stå op. Jeg er også blevet ret pjattet med at hoppe. Hvis jeg er rigtig sur, så kan lidt hopperi få lokket et smil frem på mine læber. Når jeg endelig ligger ned, så stritter benene op i luften, og jeg forsøger at vende mig om på maven hele tiden. Og det lykkes næsten. Når jeg ligger på maven, er jeg dog fortsat ikke så pjattet med det i længere tid. Jeg griber godt fat i alting og jeg holder ualmindelig godt fast. Og nå ja, så blev jeg 4 måneder den 22 november, så nu skal jeg snart til at spise mad og drikke af kop. Det glæder jeg mig meget til, jeg åbner munden når D vitamin skeen kommer og sluger maden med øjnene, når andre spiser. Jeg er blevet rigtig glad for at sutte på min tommelfinger. Det er den, som giver mig ro til at sove. Uden den kan jeg slet ikke falde til ro.