22/2
Så er jeg blevet syv måneder og mor og far har besluttet at indstille nattespisningen. Jeg er ret uenig. Første nat går det meget godt, anden nat lidt dårligere og den følgende uge er jeg meget utilfreds. En dag græder jeg i 2 1/2 time. Men så er der også et spøgelse i lejligheden, der synes, at det er nok og tænder radioen midt om natten, så mor og far bliver rigtig forskrækkede. Når jeg ikke vil sove, kalder jeg på mor “mama” og rækker armene frem. Nu hvor jeg ikke spiser om natten, sover jeg til gengæld meget bedre om dagen, og jeg spiser også rigtig godt. Og ja, så er der fut i mig. Jeg kryber på gulvet og trækker mig rundt, så nu skal trappegitteret op i en fart og alt Frederiks legetøj, som er småt skal væk. Maven går det heldigvis også godt med, så nu trapper vi laktulosen til mig ned. Skønt! Det var jeg altså ikke så pjattet med at spise.