29/4

Så er mine første tænder på trapperne – man kan se dem lige under gummen. Jeg snakker og synger rigtig meget og er utrolig god til at gengive ord. Det bliver både til “hej”, “bøh” og meget andet. Jeg griner helt vildt højt, når der bliver lavet spas, både hvis jeg bliver kildet på maven, der synges sange jeg kan lide og (især) når Frederik laver fis med mig. Jeg kryber stadig rundt på gulvet og det går sørme stærkt efterhånden. Og så øver jeg mig stadig i at vinke. Nogle gange ligger jeg fx og vinker, når jeg skal sove. Og så er jeg stadig en bandit, som ikke sover. Jeg bliver puttet kl 19.20 og vågner ofte igen flere gange – fx kl 22, 0, 2 og 5. Det er noget værre noget. Men mit humør er stadig højt, Jeg er måske ved at blive vegetar – jeg elsker broccoli, blomkål og fisk – mens kød ikke er så meget mig. Det bliver sendt ud af munden igen.