Blog Image

Thea

År 1, uge 16

Dagbog Posted on Tue, November 09, 2010 23:21:10

6.11

Jeg elsker at stikke mine tæer i fars hoved, og så skal han sige “Puuh, sure tæer!”. Jeg hviner af fryd og skriger af grin. Ellers er min største hobby at løbe efter Frederik og Viona og forsøge at lege med. Jeg er faktisk ret god til det, selv om de er lidt strenge ind i mellem og driller. Nå ja, den hobby er skarpt forfulgt at af tigge fredagsslik hos Frede. Jeg er i øvrigt så god til at fortælle alle de ting som jeg ved. Når mor og far siger trut, så løber jeg efter min Elmer elefant, som jeg kan trække efter mig. Da mor en dag siger Uh, løber jeg hen og henter en bog, hvor der et billede af en ulv. Jeg er i det hele taget blevet rigtig glad for bøger og elsker at læse dem før sengetid, fx kigge efter Plet der skal spise. Det er så spændende, om han er i skabet eller under trappen. Faktisk så spændende at jeg nogle gange springer frem til kurven, hvor han gemmer sig, hvorefter jeg siger smaskelyde for at vise, at han skal spise.l



År 1, uge 15

Dagbog Posted on Tue, November 09, 2010 23:13:44

29.10

Endelig har mor og far fattet det. Når jeg peger med fingeren taler jeg om larve/sommerfulgl sangen. Og så elsker jeg 3 små aber sangen, hvor jeg nynner med og peger “æh bæh, du kan ikke fange mig”. Ellers sover jeg rigtig dårligt for tiden og kan hverken puttes eller sove særlig godt i løbet af natten. Til gengæld tager jeg mig en god skraber i vuggestuen på 3 timer, hvor jeg faktisk bliver vægget af pædagogerne kl 15. Og så elsker jeg at lege gemmeleg. Jeg løber hen og gemmer mig og så skal jeg findes, det er så hyggeligt. Og nå ja, så elsker jeg at løbe Frederiks agilitybaner igennem. Jeg er en rigtig pyntedukke og tager ivigt halskæder, efterladt tøj der ligger på gulvet samt alt hvad der ligner huer på. Det kan jeg bruge ganske lang tid på at hygge mig med. Jeg er ellers også en rigtig morpjevs for tiden. Jeg kan slet ikke tåle, at hun går fra mig. Og hvis far så byder sig til, så siger jeg vredt “Hmm” og ser gennem ham.