6.11

Jeg elsker at stikke mine tæer i fars hoved, og så skal han sige “Puuh, sure tæer!”. Jeg hviner af fryd og skriger af grin. Ellers er min største hobby at løbe efter Frederik og Viona og forsøge at lege med. Jeg er faktisk ret god til det, selv om de er lidt strenge ind i mellem og driller. Nå ja, den hobby er skarpt forfulgt at af tigge fredagsslik hos Frede. Jeg er i øvrigt så god til at fortælle alle de ting som jeg ved. Når mor og far siger trut, så løber jeg efter min Elmer elefant, som jeg kan trække efter mig. Da mor en dag siger Uh, løber jeg hen og henter en bog, hvor der et billede af en ulv. Jeg er i det hele taget blevet rigtig glad for bøger og elsker at læse dem før sengetid, fx kigge efter Plet der skal spise. Det er så spændende, om han er i skabet eller under trappen. Faktisk så spændende at jeg nogle gange springer frem til kurven, hvor han gemmer sig, hvorefter jeg siger smaskelyde for at vise, at han skal spise.l