11-16/3
Jeg er den dejligste bisse, som bare er blevet en stor, lang pige med et ordentlig garn over den sidste uges tid. Jeg er så sød ved Frederik og giver ham store kram (nogle gange afviser jeg ham dog også, når han vil kramme), jeg tømmer alle hjemmets skuffer, hælder mælk på gulvet, kaster med maden, nægter at have hagesmæk på og spise med børneservice (det har Frede jo heller ikke!) Når alt det så er sagt, så er jeg den gladeste og sødeste pige, jeg elsker min krammeand, flodhest og Alfons Åberg, at læse bøger og putte hos en voksen, at danse og synge. I vuggestuen er jeg begyndt at sove indenfor og ikke ude i krybben. Det går ok, men jeg sover dog en del mindre, end jeg gjorde udenfor. I vuggestuen fortæller de også, at jeg er blevet bedre til at gå og holde i klapvognen (de har indrømmet, at de stiller store krav til mig). Så jeg bliver rigtig stolt, når jeg får ros, fordi jeg går. Men nogle gange er jeg alt for træt, og så vil jeg bare gerne holde i hånden i stedet for klapvognen.
Og ps – så har min mor og far helt glemt at fortælle, at jeg kan stå på et ben. Jeg er meget stolt og råber “Se! Se!” når jeg viser mine kunster.
Jeg er altid god til at huske at sige “Hej Hej” og “ses” når vi skal sige farvel til nogen. Når jeg vil have min mor eller far med ind og lege siger altid meget bestemt “omm” (kom). Jeg er også meget optaget af skrald på gaden, som jeg peger på og siger “Se. AD!” Og pruttelyde laver jeg, når man spørger om jeg har lavet en prut. Og har jeg lavet en prut – også luft – peger jeg stolt på numsen og griner.
