24-30/3
En lille rask svømmetur torsdag aften er sagen. Jeg hviner af fryd, når jeg ser vandet og spræller for at komme i. Mor er rigtig stolt og glad over sin lille vandtrold. Også selv om jeg ikke altid gider gøre, hvad læreren siger. I weekenden er vi et smut i sommerhuset. Om lørdagen er vi i Nykøbing, hvor vi ser på sko til mig og mor. jeg er dog rigtig fræk og stikker af ud af butikken uden sko på og over i nabobutikken. En rigtig bandit er jeg! Søndag tager vi i zoologisk have, og det er rigtig dejligt vejr og fedtt at sige hej til dyrene. Især løverne er jeg glad for. Ugen efter er stille og rolig med vuggestue hver dag. Og desværre ingen farmor til at komme og hentet mig og hygge, da hun er på ferie. Snøft.