6/4

De sidste par dage af ferien er jeg mest sammen med mor, mens far og Frede er på tur. Vi hygger med at bade i mange timer og spiser frokost og IS, som jeg straks plager om, når frokosten serveres. Jeg er stadig pjattet med børneshowet hernede. Den ene aften forsøger jeg hele tiden at klatre op på scenen, mens mor må slæbe mig væk. Flyveturen hjem søndag går fint, men jeg synes altså, at den er lidt for lang. Så jeg bliver lidt sur, når jeg skal sidde på mor eller fars skød. Men alt i alt klarer jeg det nu flot, for det er en lang tur og der er ikke meget plads til mig på deres skød. Om mandagen sover vi længe og holder fri. Og tirsdag morgen holder vi så fødsesldag for far. Det er rigtig hyggeligt, og vi synger fødselsdagssang. Det synes jeg er rigtig sjovt. Jeg har det ok med at være tilbage i vuggestuen, jeg græder lidt den ene dag, men bliver heldigvis hurtigt god igen. Det er ellers sjældent, at jeg græder, når jeg skal afleveres. Ellers laver jeg tricks til den store gudlmedalje, jeg hopper, står på et ben, tager tøj på, og så kan jeg endda smøre et stykke brød. MIn yndlingsleg er fangeleg, hvor jeg spæner væk, mens jeg skriger af grin. Det er pragtfuldt at høre på.