 |
 |
 |
11/4 og 9/4
Jeg kan ikke få armene ned. Bogstavelig talt. Jeg holder konstant armene i vejret og satser på, at nogen ser, hvor dygtig jeg er. Og jeg skraldgriner stolt, når Frederik eller de andre fortælle mig, hvor dygtig jeg er. Mandag fejrer vi fars fødseldag. Det er så hyggeligt, og jeg griner og holder armene i vejret. Om aftenen skal mor og far ud at spise, og farmor og Christian passer mig og Frederik. Og jeg sætter dem på en prøven. Først vil jeg slet ikke puttes af mor, men græder og græder. Kl 22 vågner jeg op for første gang og klager mig. Og kort tid efter er jeg spilvågnen. Jeg ligger lidt og putter på Christians mave, men inden længe er jeg ked af det og pylrer. Og da mor og far kommer hjem, hikster jeg og ser urolig ud. Men så bliver jeg glade, da de kommer. Nej, jeg er ikke så nem at passe. Jeg har virkelig seperationsangst. Skoldkopperne var i øvrigt en drøj omgang, og jeg har rigtig mange knopper. Heldigvis løjer de af mod slutningen af uge. Det er sørme dejligt, for så kan jeg ikke smitte andre mere.
