03.10
Jeg er sådan en skælmsk lille pige, der smiler og griner og elsker at lege. Jeg kan sidde længe for mig selv og lege med dukker eller putte ting i æsker. Jeg elsker også at øve mig i at tage tøj på. Og så snakker jeg hele tiden og griner en rigtig skoggerlatter. Jeg nikker og ryster på hovedet, hvis der er noget, som jeg skal svare på. I vuggestuen siger de, at når de spørger om jeg er tørstig eller sulten, så brøler jeg “ja!”. Gestikken fejler heller ikke noget, hvis der er noget, som jeg vil have, så hoper jeg helt, mens jeg råber “Det der, det der!”. Jeg er også blevet helt vild med at danse, når vi fx hører Sebastian Klein numrene, så vrikker jeg og danser og griner. Jeg er bare blevet sådan en stor pige! Og det er også i denne uge, at jeg får min første flækkede læbe. Jeg bliver ved med at rejse mig i min højstol, og en dag er mor og far ikke hurtige nok, og jeg vælter ned. Heldigvis går det ikke så galt, men læben bløder og hæver op.
